Skal du have nye glas til dine vinduer? Læs mere her

23uu23

Hvis du står og skal have nye glas i dine vinduer, eller blot helt nye vinduer, kan det være lidt svært at finde rundt i, hvilke glas man skal vælge. Der findes nemlig flere forskellige slags, og nogle af dem kan du læse mere om her.

Hærdet glas

Hvis du har brug for vinduer med højbrudstyrke, høj sikkerhed og høj modstandsdygtighed, er det hærdet glas du leder efter. Denne type glas bliver ofte brugt til industri og virksomheder, som skal bruge sikkerhedsglas. Hærdet glas er modstandsdygtigt i temperaturer helt op til 250 grader, og er dermed yderst velegnede til virksomheder, som arbejder med høje temperaturer. Hærdet glas er som sagt også super stærkt og svært at ødelægge. Hvis det skulle ske, at glasset skulle gå i stykker, ville det blot smuldre i små ufarlige stykker, som ikke gør skade på nogen.

Energiglas

Med energiglas kan du få mere ud af varmen i din bolig. Her kommer solens stråler og energi ind ad dit vindue og ind i din bolig. Hermed får din bolig tilført ”energi” i rummene, samtidig med at dette slags glas sender langbølgede rumvarme tilbage i rummene. Dette gør, at man udnytter solens energi, samtidig med at man reducerer varmetabet fra boligen. En smart måde at mindske varmetab på.

Lydglas

Hvis du bor i byen og oplever meget trafikstøj og lignende, vil lydglas være en god mulighed for dig. Dette glas er opbygget af to ruder som forebygger vibration, hvilket gør at de er lydisolerende, og sørger for at høje lyde bliver udenfor din bolig. Udefrakommende støj og høje lyde kan være meget generende, og kan også forringe både din søvn og livskvalitet. Det er derfor en rigtig god ide at få sat lydglas i din bolig, så du kan bo i byen og samtidig have fred og ro indendørs.