Sedumplanter er blevet populære som tagmateriale og er særligt kendte for deres grønne, levende udseende. Men hvad adskiller dem fra traditionelle tagmaterialer som tagpap, tegl og metal? Vi vil prøve at komme omkring en række af de forskelle, der gør sedumtagene unikke og attraktive for mange husejere.
Miljøpåvirkning
Sedumplanter er levende organismer, der bidrager til biodiversiteten ved at tiltrække insekter som bier og sommerfugle, hvilket ikke er noget, der kan siges om andre tagmaterialer. Derudover absorberer sedumplanter CO2 fra luften.
Traditionelle tagmaterialer som tagpap og tegl har ofte en betydelig CO2-udledning i deres produktion og tilfører ikke biodiversitet eller renser luften. Dette gør et sedumtag til et godt alternativ til mere traditionelle tagløsninger.
Isoleringsevne og energibesparelse
Sedumtag har en naturlig isoleringsevne, som typiske tagmaterialer ikke kan matche. Et sedumtag kan hjælpe med at holde varmen inde om vinteren og køle huset om sommeren, hvilket betyder, at dit energiforbrug kan reduceres året rundt. Det må siges at være en stor fordel for langt de fleste.
Sedumplanterne fungerer som en ekstra barriere mod temperaturændringer og hjælper med at stabilisere den indendørs temperatur. Tegl og tagpap isolerer ikke naturligt på samme måde og kræver derfor, at man gør brug af ekstra isoleringsmateriale for at opnå den samme effekt.
Vandabsorbering og regnvandshåndtering
Sedumplanter har den fordel, at de kan absorbere store mængder regnvand og langsomt afgive det tilbage til omgivelserne. Dette mindsker risikoen for oversvømmelse og belastning på kloaksystemet, hvilket især kan vise sig at være en stor fordel i byområder med meget regn.
Almindelige tagmaterialer som metal og tegl afleder regnvand direkte til tagrender og kloak uden nogen form for opsugning. Derfor er sedumtag ofte en fordel, hvis du ønsker en løsning, der også er i stand til at hjælpe med at regulere vandafstrømningen.
Stil og vedligeholdelse
Sedumtag skaber et naturligt, grønt udseende, der kan ændre sig med årstiderne, hvilket giver en stilmæssig variation. Derudover kræver sedum generelt mindre vedligeholdelse, end man kunne forvente af levende tagmateriale, da sedumplanter er meget hårdføre og tilpasser sig forskellige vejrforhold.
Traditionelle tagmaterialer har et mere statisk udseende, der ikke ændrer sig med årstiderne og kræver regelmæssig vedligeholdelse som rengøring og reparationer for at undgå skader og algevækst. Vil du vide mere om opbygning og opsætning af sedumtag samt fordelene ved tagtypen, så kig forbi ARK.nu ved at trykke på linket.