strøm

Sådan får du den billigste elregning

23uu23

Alle husstande i Danmark skal bruge strøm i det ene eller det andet omfang. Det er således svært at komme udenom i en almindelig dansk husstand. Men til trods for, at alle danskere bruger el, er der store forskelle på, hvad danskerne betaler i elregning hvert år. 

Og der er rigtigt mange ting, du selv kan gøre for at holde din elregning nede.

elregning

Internettet er din ven

Internettet er din allerbedste ven, når det handler om valg mellem flere forskellige muligheder. Hvis du for eksempel gerne vil have hund, har du helt sikkert allerede undersøgt nøje, hvilken hund skal jeg vælge, før du træffer en beslutning, og præcis samme manøvre skal du gøre, når det drejer sig om din elregning.

I modsætning til, hvad mange mennesker tror, har du nemlig et valg, når det kommer til det elselskab, du bruger. Du er ikke tvunget til at vælge det elselskab, som var på huset eller lejligheden, da du købte den. Du kan sagtens skifte elselskab. Der er imidlertid ikke ret mange mennesker, der skifter elselskab – faktisk er der kun ganske få procent hvert år, der vælger at opsige aftalen med elselskabet og gå over til et andet selskab. 

Og grunden til, at mange ikke skifter elselskab, er at det kan forekomme noget uoverskueligt at finde ud af, hvilket elselskab der tilbyder den absolut billigste el, og hvad du egentlig skal gøre for at skifte selskab.

Først og fremmest skal du bruge internettets uanede muligheder, for det er her, du kan finde svar på alle dine spørgsmål. Her vil du meget hurtigt kunne finde ud af, hvor din nuværende elpris ligger sammenlignet med andre – men du kan også finde ud af, om der er nogle elselskaber, der har et dårligt ry, og som du derved bør vige udenom

Find det allerbilligste

Noget af det rigtigt positive ved at benytte sig af internettet i forbindelse med jagten på et billigt elselskab er, at du hurtigt og nemt på en række forskellige portaler kan sammenligne priser og ydelser, så du hurtigt kan se, hvilket elselskab, der udbyder den absolut billigste el.

Du skal dog bevare din sunde skepsis, for nogle af portalerne giver ikke et helt retvisende billede. Nogle af de priser, der fremgår, er nemlig kunstigt lave, og det er de, fordi mange elselskaber tilbyder en kampagnepris i de første par måneder, hvorefter priserne stiger markant. 

Når du gennemgår internettets prissammenligninger, skal du derfor være opmærksom på, om priserne er udtryk for en kortvarig opstartsrabat, eller om det er den pris, du skal betale, når en introperiode er overstået.

elselskab

Overvej at melde dig ind i en indkøbsforening

Der findes flere forskellige sammenslutninger af elkunder, som går sammen for at presse elselskabernes priser helt i bund. Grunden til, at elselskaberne kan tilbyde en bedre pris til indkøbsforeningerne er den simple, at der er tale om en mængderabat. Jo flere mennesker, der samler sig, des større rabat vil man typisk kunne opnå.

Dermed kan der være penge at hente, hvis du bliver en del af en forening, hvis eneste formål er at få elselskaberne til at banke priserne i bund.