energi

Energi- og miljøvenlige løsninger i dit hjem

23uu23

Der er aldrig blevet slået så mange gode slag for miljøet, som der gør nu. Og det betyder, at rigtigt mange mennesker i højere grad af fokus på at træffe bæredygtige beslutninger og inkorporere gode, miljøvenlige vaner i deres hverdag. Og ét af de steder, hvor du virkelig kan gøre en forskel, er i dit eget hjem – og så kan det tilmed belønne din bankkonto oveni hatten

Få gennemgået dit hjem af en professionel

Hvis du gerne vil vide, hvor du kan sætte ind, for at energioptimere dit hjem, så start med at tage kontakt til en byggesagkyndig, der kan gennemgå dit hjem sammen med dig.

Her vil den byggesagkyndig gå igennem hele dit hus og teste, hvor du kan sætte ind for at få et mere miljøvenligt hus. Han vil typisk også samtidig kunne fortælle dig, hvilke løsninger der kunne være ideelle for netop din ejendom og de konstruktioner, som ejendommen består af, så du ikke famler i blinde.

Står du overfor at købe et hus, og vil du gerne vide, hvordan ejendommen ser ud i forhold til energivenlige og miljøvenlige løsninger, er det også en god idé at tage en byggesagkyndig med ud til gennemgang af de ejendomme, du finder interessante.

Læs mere om byggesagkyndige og deres arbejde og find også en masse gode råd til, hvordan du finder den bedste byggesagkyndige til den bedste pris.

Udskift dine vinduer

Hvis du gerne vil igang med energioptimeringen med det samme, er vinduerne næsten altid et godt sted at starte. Huset skal ikke være ret gammelt, førend at det er ganske sikkert, at vinduerne ikke er de allermest energivenlige – og dermed heller ikke særligt miljøvenlige.

En udskiftning af dine gamle vinduer til nye vinduer, der er A-mærkede, kan virkelig gøre noget godt for dit hjem. Både fordi de holder på varmen, og du dermed kan spare en masse penge på din varmeregning. Men også fordi de dermed bidrager til, at dit hjem bliver meget mere miljøvenligt.

Selvom vinduerne naturligvis er en investering, og at denne investering ikke er billig, så vil pengene meget hurtigt være tjent hjem igen ved de beløb, du sparer på din varmeregning.

Husk at efterisolere

Et andet sted, hvor det kan være fornuftigt at sætte ind, hvis du gerne vil energioptimere dit hjem, er ved at se på, hvor godt ejendommen er isoleret. Er ydermuren hul, kan det i visse tilfælde svare sig at få foretaget en hulmursisolering, som holder varmen godt på plads i huset. Men det kan også være en rigtigt god idé at gå gennemgået ejendommens gulve, tagkonstruktion, vægge og skunk, idet mange ældre huse lader varmen fise ud oppe under taget – og det skyldes naturligvis, at isoleringen ikke er helt god nok.

Her kan du få foretaget en såkaldt efterisolering, som sikrer, at varmen ikke fiser ud oppe under taget. Faktisk vurderer Energistyrelsen, at op til 30 % af det varmetab, som nogle ejendomme kan opleve, skyldes, at der ganske enkelt ikke er isoleret godt nok oppe under taget.