baby vågner fra lur

Vær forældre på den bæredygtige måde

23uu23

For mange forældre er livsstil, grøn omstilling og klima ikke noget, de har særlig meget overskud til at tænke over. I hvert fald ikke i løbet af barnets første år. Et barn udgør et kæmpe forbrug, og med søvnløse nætter, bleskift og praktik er det svært at rumme, hvordan man nedsætter dette forbrug.

Men det er en skam, for det er faktisk ikke særlig svært. Og går man op i klima og miljø, så er ens forældreskab et rigtig godt sted at starte. Her er der nemlig en masse simple, tilgængelige ting, man kan ændre på og tænke over.

baby med legetøj

Vælg legetøj med omhu

Et barn skal have legetøj. Det er der overhovedet ingen tvivl om. Men man kan godt tage et bevidst valg om den måde, man forbruger dette legetøj på. For eksempel behøver barnet ikke hele tiden at få nyt. I stedet kan man tænke over at vælge kvalitet, når man køber legetøj. På den måde kan det holde i mange år.

Der findes flere sider på internettet, hvor man kan finde velproduceret og flot legetøj til sit barn. En af dem kan man se, hvis man klikker her. Det kan også betale sig at gå ned i legetøjsbutikkerne og tale med dem om, hvad deres udvalg rummer.

Genbrug og forbrug mindre

En anden oplagt ting er at genbruge. Børn vokser hurtigt fra deres ting. Det gælder både, når det kommer til tøj, udstyr og legetøj. Så hvorfor bruge en masse penge på hele tiden at købe fra nyt?

Det er nemt at finde flot og pænt tøj til børn i genbrugsbutikker. Her kan man få meget mere for de samme penge, og så støtter man ikke en industri, der tærer på jordens resurser. Det er også værd at spørge familie og venner, om de har aflagt tøj liggende, som man kan arve.

spisende baby

Spis grønt

En baby har godt af en sund, grøn livsstil. Og ingen baby er nogensinde blevet ked af det over, at den ikke har kunnet få sin store, røde bøf om fredagen. Der er derfor ingen grund til at presse kød ind i diæten, bare fordi man har en lille baby.

Et barn skal have varieret kost med masser af vitaminer. Det handler derfor om balance. Giv masser af grønt, fibre og protein, men tænk over, at kilderne godt kan være andet end rødt kød og importerede frugter fra den anden side af jorden.