Energivenlig

Spar penge og co2 – byg energivenligt

23uu23

Der har aldrig været så stort fokus på miljømæssige problemer, som der er i øjeblikket. Og det er med god grund, idet naturen og miljøet lider under nogle af de valg, menneskeheden har truffet gennem tiden. Har du et ønske om at prøve at gøre en forskel og forsøge at passe lidt bedre på miljøet, så er der mange tiltag du kan gøre i hjemmet, som både skåner miljøet og din egen pengepung.

Solenergi

Energiforbedringer i hjemmet

Energiforbedringer er på ingen måde billige, og på den korte bane kan det derfor føles som en stor udskrivning, uden at du nødvendigvis mærker meget til den besparende effekt af forbedringerne. Og særligt hvis du skal låne penge til forbedringer, kan det føles som en tung omgang. 

Men faktisk vil udgiften til lån i rigtigt mange tilfælde være meget mindre, end den besparelse du kan opnå på varmeregningen – og således vil du altså mærke den økonomiske effekt af energiforbedringerne allerede fra dag 1.

Og faktisk er det ikke kun selve besparelsen på varmeregningen, der er den eneste fordel ved at foretage energiforbedringer i din bolig. Energiforbedringer giver nemlig også et meget bedre indeklima, ligesom du slipper for træk og fodkulde fra for eksempel utætte vinduer. Du får derfor også et behageligere hjem at opholde dig i.

Står du overfor ombygning eller renovering?

Hvis du alligevel skal i gang med renovere dit hjem, er der visse energiforbedringer, som er fordelagtige at tænke ind i din renovering. Når du nu alligevel skal i gang med en større ombygning, kan det næsten ikke betale sig ikke også at tænke energiforbedringer ind i projektet.

Skal du for eksempel ændre tagbelægningen, kan du ligeså godt efterisolere, når du nu har åbent til taget. 

Hvis du skal have ny beklædning på facaden eller skal pudse op, kan du lige så godt få lagt et ekstra lag isolering på ydervæggen. Det vil ikke koste meget ekstra, og du sparer en masse penge på varmeregningen i fremtiden.

varmeregning

Hvilke energiforbedringer bør du overveje?

Nogle energiforbedringer kan bedre betale sig end andre. Du får derfor her en kort liste over de energiforbedringer, der oftest vil give dig den største besparelse, og hvor du ligeledes vil få en komfortmæssig forbedring af dit hjem:

  • Isolering af ydervæg
  • Isolering af gulv, tag og/eller loft
  • Udskiftning af eksisterende vinduer til energiruder
  • Udskiftning af fyr eller etablering af helt ny og anden varmekilde
  • Installation af ventilationsanlæg eller varmegenvinding, der genbruger varmen