Når den sidste eksamensbog er lagt på hylde, og studenterhuen er sat på hovedet, er det tid til at feste! Både med vennerne under studenterkørslen, men også sammen med familien til diverse studentergilder.
Men det samme spørgsmål melder sig år for år: Hvad skal du dog give i studentergave? Tja, det behøver faktisk ikke at være så besværligt. Læs denne korte guide og få inspiration til, hvordan du finder de perfekte gaver til studenten.
Gør studenten klar til at rejse
Mange unge vælger at tage nogle sabbatår efter deres ungdomsuddannelse, og ofte går tiden enten med at arbejde eller at rejse. Det kan dog være en dyr affære at skulle rejse jorden rundt; ikke mindst fordi rejseudstyr hurtigt kan komme til at koste en halv bondegård.
Du kan dog hjælpe studenten godt på vej med at spæde lidt til i starten. Du kan for eksempel købe en helt ny og smart rygsæk, så studenten slipper for at skulle låne forældrenes aflagte rullekuffert. Eller du kan give et gavekort til en friluftsforretning, så den rejselystne selv kan udvælge sig det nødvendige udstyr.
Selvom mange unge er bevidste om klimaet, vælger mange stadig at rejse for at lave frivilligt arbejde eller for at få en masse oplevelser
Købt det mest essentielle til lejligheden
Der går heller ikke lang tid fra, at studenten har smækket lærebøgerne i, til nøglen til den nye lejlighed findes frem. Mange unge flyver fra reden og skal til at skabe sig et nyt liv uden mor og far, og det kan være svært i starten – især når de ikke har det mest basale udstyr.
Du kan derfor give køkkenredskaber, lamper og møbler i gave til studenten. Især dyner og sengetøj er en mangelvare, fordi det ofte er det sidste, studenten overvejer, inden han/hun flytter hjemmefra. Så med et gavekort til ILVA i hånden er du sikker på, at nattesøvnen i det mindste er sikret.
Giv en klassiker
Der er noget helt specielt ved at blive student. Det sker (højst sandsynligt) kun én gang i livet, og følelsen af at være fri som en fugl er svær at gengive senere i livet. Derfor er det også vigtigt, at studenten aldrig glemmer den tid.
Du kan med fordel give en gave, som har stor affektionsværdi i forhold til studenterperioden. Det kunne for eksempel være en ”hoptimist”, som er udsmykket med en studenterhue, eller en plakat, hvor de bedste citater fra studentens klasse er oplistet på.
Oplevelser glemmes ikke
Og når det kommer til gaver, som ikke lige glemmes med det samme, er det også værd at tale om oplevelsesgaver. Du kan give en tur i biografen, et restaurantbesøg, bridge walking eller et spaophold i gave. På den måde giver du ikke en fysisk gave, som bare fylder hjemme i studentens nye lejlighed, men derimod en oplevelse, han/hun sent vil glemme.
Det smarte ved oplevelsesgaver er også, at du selv kan vælge, om det er en bestemt oplevelse eller en valgfri oplevelse, du vil give. Det er nemlig ikke altid lige til at finde ud af, hvad studenten kan lide og ikke kan lide. Derfor kan du bare købe en færdiglavet oplevelsespakke i det lokale supermarked, og så kan studenten helt selv vælge, hvad gaven skal bruges på.