klimakompensere

5 måder du kan klimakompensere i hverdagen

23uu23

Klima er på det seneste kommet på rigtig mange menneskers hjerner, og det er der selvfølgelig god grund til. Langt de fleste forskere såvel som menigmænd er nemlig enige om, at det er en af de største problemstillinger, der kommer til at ramme menneskeheden i nyere tid.

 

Som individ i en stor verden kan man dog føle sig helt magtesløs, når man hører om de store konsekvenser, som klimaforandringer allerede har rundt omkring i verden. Mange kender nok det, at de har været på en fantastisk afbudsrejse, men at de nu har dårlig samvittighed, fordi de ret konkret er en del af problemet. Man behøver dog ikke at stoppe fuldstændig med at rejse bare fordi man synes klimaet er vigtigt. Afbudsrejser er stadig en fænomenal handel, der gør, at man kan komme ud at rejse for kun få tusinde kroner. For at vende det hele lidt på hovedet, er det faktisk den måde, du bidrager mindst muligt til flyselskaberne.

 

Du kan altså sagtens stadig nyde en afbudsrejse i ny og næ. Til gengæld kunne du jo overveje, om du skulle til at klimakompensere. Det er for eksempel det, som mange store firmaer gør. De kompenserer for den co2 de udleder ved at købe co2 kvoter eller ved at plante træer. Begge ting kan dog være lidt besværlige for dig, så nedenfor er der et par ideer til, hvordan du kan klimakompensere som enkeltperson.

1.Betal gennem flyselskabet

Flere og flere flyselskaber er blevet opmærksomme på klimaproblemet, og de prøver derfor at brande sig som de mest klimavenlige. Derfor giver de fleste flyselskaber også muligheden for at betale lidt ekstra, hvorved du så kompenserer for den co2, du indirekte udleder.

2.Doner til velgørenhed

Hvis du ikke stoler på, at flyselskaberne bruger dine penge fornuftigt eller rigtigt, er der heldigvis også mange velgørende nonprofit organisationer, du kan støtte med de penge, du har sparet på din afbudsrejse. Det kunne for eksempel være organisationer, der arbejder med vedvarende energi i fattige lande.

3.Plant et træ

Vi er nok alle bekendt med, at træer og andre planter er med til at modvirke klimaforandringer. DU behøver dog ikke selv at plante et træ. Mange organisationer kan faktisk gøre det for dig mod betaling.

4.Klimakompenser i din dagligdag

Hvis du ikke synes, at du har økonomisk overskud til at klimakompensere på den måde, kan du dog også vælge bare at klimakompensere i din dagligdag. Du kan begynde at spise mindre kød, slukke lyset mere og købe tøj i genbrugen.

 

5.Overkompenser

Hvis du virkelig gerne vil gøre noget ekstra for klimaet og skylle flyskammen, kan du vælge at overkompensere gennem en af de førnævnte løsninger. På den måde kan du nemlig gøre noget ekstra for klimaet, men du kan også begynde at kompensere for den CO2 udledning, som du nok ikke direkte er skyld i, men som alligevel er der på grund af flytrafikken. Så kan du nemlig komme helt af med den dårlige samvittighed.