Der er mange gode grunde til, at vi bør spare på energien. Først og fremmest er det en stor belastning for vores miljø. Især hvis energikilden er fossile brændstoffer. Der ud over er et større forbrug af energi også forbundet med en større udgift økonomisk. Ved at spare på energien gør du altså noget godt – både for miljøet og din pengepung.
Miljøet lider under vores forbrug
Den moderne tilværelse kræver energi. Masser af energi. Vi bruger det til at vaske vores tøj, holde vores mad koldt og til at opvarme vores bolig. Der ud over er mange af os ejere af en hel del elektronisk udstyr. Vi har computere, tablets, fjernsyn, spil konsoller og mobil telefoner, som alle kræver strøm. Vores forbrug af energi er derfor vokset eksplosivt i takt med, at vores hverdag er blevet mere og mere digitaliseret. Men du kan gøre noget for at spare på energien.
De gode råd til at spare på energien
Der er en hel del, man selv kan gøre for at spare på energien. Og faktisk handler det ofte bare om sund fornuft og lidt opmærksom tænkning. Tænd først opvaskeren, når den er fuld og vask først tøj når du kan fylde en hel maskine. Sluk lyset hver gang du forlader et rum og husk at skrue ned for radiatorerne, når du lufter ud. Når det kommer til mad og køkkenet kan man overveje om det er nødvendigt at tænde ovnen for at opvarme gårsdagens rester, eller om det kan nøjes med en tur i mikroovnen. Skal man have sig en kop te, så fyld kun elkedlen med den mængde vand, du skal bruge. På elektronik fronten handler det helt simpelt om, at slukke når tingene ikke er i brug. Der er altså mange tiltag man selv kan gøre for at spare på energien.
Fortsæt den gode sparerutine
Det er ikke kun på energi, at man kan spare penge. Faktisk er der rigtig mange økonomiske poster, som man kan spare penge på, hvis man undersøger tingene lidt nærmere. Se dig for eksempel om efter en billig a-kasse eller forsikring. Her kan man ofte spare mange penge om året. Alt hvad der skal til er en lille søgning og måske en ansøgning til den pågældende udbyder.